Hvornår har man fast bopæl i riget?

26 10 2007

Ifølge grundlovens §29 skal man have “fast bopæl i riget” for at have stemmeret til Folketinget. Men hvornår har man fast bopæl i riget?  

Har man fast bopæl hvis man:

  • får job i EU-Kommissionen i Bruxelles og bliver hængende i flere årtier?

  • bliver udstationeret til Vestas vindmøllefabrik i Kina og tager hele familien med sig?

  • arbejder for Røde Kors og konstant er på farten verden rundt for at mindske sult og nød?

Ja, ifølge lov om valgret har man.

“Fast bopæl i riget” skal med andre ord ikke tages helt bogstaveligt, og så vidt jeg ved, blev fortolkningen senest blødt op i forbindelse med revisionen af lov om valgret i 2006.

Spørgsmålet er, om man kan bløde “fast bopæl i riget” endnu mere op, så det også kommer til at omfatte fx grænsegængere i Øresundsregionen.

Er der en juridisk ekspert til stede?





Derfor mister vi stemmeretten

25 10 2007

For at kunne deltage i folketingsvalget skal du være optaget på den danske valgliste.

Hvis du bor i udlandet og er frameldt det danske folkeregister, er du som udgangspunkt ikke med på valglisten.

Du kan dog være heldig at tilhøre en af de grupper, der anses for at have taget midlertidigt ophold i udlandet, og derfor ifølge § 2 i loven om valgret til Folketinget anses for at have fast bopæl i Danmark. Det gælder hvis du: 

  • Er udstationeret af en dansk offentlig myndighed, privat virksomhed eller forening.

  • Er ansat i en international organisation som Danmark er medlem af.

  • Arbejder for en dansk hjælpeorganisation.

  • Er i udlandet for at uddanne dig.

  • Er i udlandet af helbredsmæssige grunde.

  • Hvis du agter at vende tilbage til Danmark senest 2 år efter udrejsen.

  • Hvis du er samlevende med person, der opfylder et af de ovenstående punkter.

Hvis du tilhører en af disse grupper, skal du huske at ansøge folkeregistret om at komme på valglisten.

Hvis du er grænsegænger, og ikke har tænkt dig at flytte tilbage til Danmark, så må du kigge i vejviseren efter dine borgerlige rettigheder.

Alt sammen tager udganspunkt i en stram tolkning af grundlovens § 29, stk. 1 som lyder: “Valgret har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået [...]  valgretsalderen, med mindre vedkommende er umyndiggjort.”

Du kan læse mere om reglerne på Indenrigsministeriets hjemmeside








Follow

Get every new post delivered to your Inbox.