For at kunne deltage i folketingsvalget skal du være optaget på den danske valgliste.
Hvis du bor i udlandet og er frameldt det danske folkeregister, er du som udgangspunkt ikke med på valglisten.
Du kan dog være heldig at tilhøre en af de grupper, der anses for at have taget midlertidigt ophold i udlandet, og derfor ifølge § 2 i loven om valgret til Folketinget anses for at have fast bopæl i Danmark. Det gælder hvis du:
-
Er udstationeret af en dansk offentlig myndighed, privat virksomhed eller forening.
-
Er ansat i en international organisation som Danmark er medlem af.
-
Arbejder for en dansk hjælpeorganisation.
-
Er i udlandet for at uddanne dig.
-
Er i udlandet af helbredsmæssige grunde.
-
Hvis du agter at vende tilbage til Danmark senest 2 år efter udrejsen.
-
Hvis du er samlevende med person, der opfylder et af de ovenstående punkter.
Hvis du tilhører en af disse grupper, skal du huske at ansøge folkeregistret om at komme på valglisten.
Hvis du er grænsegænger, og ikke har tænkt dig at flytte tilbage til Danmark, så må du kigge i vejviseren efter dine borgerlige rettigheder.
Alt sammen tager udganspunkt i en stram tolkning af grundlovens § 29, stk. 1 som lyder: “Valgret har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået [...] valgretsalderen, med mindre vedkommende er umyndiggjort.”
Du kan læse mere om reglerne på Indenrigsministeriets hjemmeside.
Følg med via RSS
Jeg anede ikke noget om det her, tak for informationen.
Venlig hilsen en kommende udlandsdansker
Tak for en god faktuel beskrivelse af situationen. Bortset fra én ting: Du skriver, at det er en “stram” tolkning af Grundloven, hvad angår bolig. Men det er det da ikke! Der er tilmed givet mulighed for, at man kan bo to år i udlandet uden at miste stemmeret. Man kan synes, at Grundloven skal laves om, det er et OK synspunkt – men man kan da ikke påstå, at det er nogle dumme danske politikere, som fortolker loven “stramt”.
Petur – “Stramt” er jo relativt. Grundloven tolkes i hvert fald for stramt til, at vi grænsegængere kan få stemmeret. Jeg kan også vende det om og sige, at den ikke tolkes slapt nok. Min pointe er, at når loven om valgret i forvejen afviger fra grundlovens bogstav på en række områder, så kunne man måske også gå skridtet videre og lade grænsegængere få stemmeret.
Hvis man søger om svensk statsborgerskab (det kan man vistnok efter 5 år i Sverige) og dermed opnår et svensk pas, så tillader Swedish Citizenship Act fra 1. juli 2001 at man kan beholde statsborgerskabet hvis man opnår at få statsborgerskab i et andet land. Det kunne måske være Danmark ? Er det et krav, at man mere end arbejder i Danmark, hvis man skal søge om at få dansk statsborgerskab? SKal man have bopæl før det kan lade sig gøre? Fordi jeg tænker det måske er muligt at få stemmeret ved at gøre brug af citizinship act loven, hvis man får et dobbelt statsborgerskab – ikke tilladt fra Danmark til Sverige, men det er den anden vej. Dette er et interessant spørgsmål synes jeg.
Altså helt kort: Søg om svensk statsborgerskab, giv afkald på det danske (ved lov) behold det svenske hvis man vil fortsætte i Sverige, søg om dansk statsborgerskab (behold det svenske)….
Læser dette på http://www.statsborger.dk/loven.htm “Men løsningen er naturligvis at Danmark tillader dobbelt statsborgerskab så vi kan stemme hvor vi bor.” Så mit udsagn holder ikke vand. Men hvis man nu indførte en lovbestemmelse, der undtagelsesvist ville give dobbelte statsborgere stemmeret ville det være fint