Klart flertal for stemmeret til udlandsdanskere

Der tegner sig et klart flertal i det nye folketing for at give udlandsdanskere stemmeret. Det viser en rundspørge foretaget af Fokus Øresund.

63 procent af de 46 folketingsmedlemmer, der har svaret, siger ja uden forbehold, mens nejsigerne ofte motiverer det med, at de ikke vil ændre grundloven.

Bortset fra Dansk Folkeparti og Ny Alliance (hvor Gitte Seeberg overraskende svarer klart nej!) er der flertal for en grundlovsændring i alle partier. Støtten er stærkest i Det Radikale Venstre (100%), Enhedslisten (100 %), SF (87 %) og Venstre (67 %).

Hvad venter vi på?

VK får absolut flertal i udlandsdanskernes folketingsvalg

2.978 personer har afgivet deres stemme i den uofficielle stemmeboks hos Danes Worldwide, og afstemningsresultatet er markant anderledes end resultatet af det officielle folketingsvalg. Venstre og Konservative får absolut flertal med 50,4 % af stemmerne!   

Helt så store bliver VK ikke i Verdensdanskers folketingsvalg, hvor 798 personer har stemt. Men tendensen er den samme. Langt de fleste stemmer borgerligt. 

Ny Alliance er også gået rent ind hos udlandsdanskerne. I begge afstemninger får partiet over 10 % af stemmerne.

Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten får tilsammen kun 29,7 - 30,7 % af stemmerne.  

Danes Worldwide antyder, at dette valgresultat bør give den borgerlige regering en særlig interesse i at give udlandsdanskerne stemmeret. Det mener jeg er helt forkert.   

Ligesom i det “rigtige” folketingsvalg vil det gå op og ned for de forskellige blokke, og alle partier bør derfor bakke op om, at Danmark snart får en tidssvarende valglov.

Valgresultatet  

	Danes Worldwide	Verdensdansker
A	11,5	8,27
B	8,8	10,65
C	18,2	14,91
F	7,1	9,15
K	0,9	0,63
O	6,7	8,27
V	32,2	29,20
Y	11,5	13,53
Ø	2,3	2,63

 

 

 

 

 

 

 

Marion Pedersen (V)

Personligt synes jeg man bør have stemmeret hvis man er dansk statsborger, arbejder og betaler skal i Danmark, uanset hvor man bor.

Da jeg stillede op til Folketinget første gang i 2001 gik det op for mig, ved samtaler med danskere som handlede i Tårnby, men boede i Sverige, at problemet eksisterede.

Da jeg kom i Folketinget i 2005 spurgte jeg straks indenrigsministeren om man kunne lave den regel om. Svaret jeg fik var, at det var undersøgt, fordi Lars Løkke selv undrede sig da han kom i Folketinget.

Det er desværre Grundloven der står i vejen og jeg vil presse på for, at det bliver lavet om.

I Venstre er holdningen, at der skal ses på det når Grundloven alligevel åbnes for andre moderniseringer.

Med venlig hilsen

Marion Pedersen

Stem til folketingsvalget på nettet

Organisationen Danes Worldwide har åbnet en uofficiel stemmeboks på nettet for danskere i udlandet uden stemmeret. Frem til folketingsvalget på tirsdag opfordrer foreningen alle udlandsdanskere til at sætte kryds ved et af de 10 partier, der stiller op.

Resultatet af afstemningen vil blive brugt i en offensiv, hvor Danes Worldwide vil sætte udlandsdanskernes manglende stemmeret på dagsordenen i de danske medier.

Sæt dit kryds her! 

Valgmøde i Malmö

.

Foreningen Øresundsborger holder valgmøde på Luftkastellet i Malmö på torsdag.

Foreningen har inviteret folketingskandidater fra alle danske partier til at give svar på, hvad partierne vil gøre i næste valgperiode for svenskere og danskere bosat i Skåne og med arbejde i Danmark.

På forhånd har de inviterede politikere fået stillet følgende spørgsmål:

Borgerrettigheder: Skal danskere i Skåne med arbejde i Danmark kunne stemme til det danske folketingsvalg?
Skattepolitik: Hvordan skal skatten fordeles mellem Danmark og Sverige for at give den bedste integration?
Arbejdsmarked: Hvordan gøres det lettere at tage job i Danmark for Øresundsborgere bosiddende i Skåne?
Infrastruktur: Hvilken trafikinfrastruktur er nødvendig for at understøtte integrationen?
Borgerservice: Hvorfor kan de danske og svenske Øresundsborgere ikke henvende sig ét sted og få ordentlig vejledning om offentlige forhold?

Valgmødet foregår på konferencecentret Luftkastellet torsdag den 8. november kl. 19.00. Fra kl. 18.00 kan man afgive sin “protest-stemme”, som vil blive afleveret til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen inden valgdagen.

Alle er velkomne. 

Pia Olsen Dyhr og Villy Søvndal (SF)

  

Grænsegængernes manglende stemmeret er blot et af mange eksempler på, at grundloven ikke er tidssvarende.

I den nuværende grundlov nævnes ordene folkestyre og demokrati slet ikke. Og de menneskerettigheder, som sikres gennem grundloven, lever ikke op til de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

En grundlov skal gerne være en vigtig lov, som alle andre love udspringer af. Derfor mener vi, at Danmark skal have en ny grundlov, der er forståelig og svarer til den moderne verdens realiteter. I den forbindelse ønsker vi også en modernisering af valgretsbestemmelsen, så kravet om ”fast bopæl i riget” bortfalder.

SF har nu to gange fremsat forslag om, at der nedsættes en grundlovskommission, så vi kan få kortlagt behovet for en ny grundlov og få formuleret konkrete forslag til den. Men begge gange er det blevet nedstemt af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Efter valget vil vi endnu engang prøve at skaffe flertal for en grundlovskommission.

Venlig hilsen

Pia og Villy

Niels Helveg Petersen (R)

Den danske grundlov er som bekendt en bedaget lov. Bl. a. også når det drejer sig om stemmeretten. På det punkt er den ikke alene gammel; den er desværre også gammeldags og ude af takt med internationaliseringen.

Iflg. grundloven er det en klar betingelse for stemmeretten, at vælgeren har bopæl i riget. Lærde jurister har i et stort kommissionsarbejde – der ligger til grund for den gældende lovgivning – fastslået, at en vælger kan bevare stemmeretten i 2 år efter fraflytning. Derefter bortfalder stemmeretten. Det er ikke særlig rimeligt, men juristernes synspunkt er, at man ikke kan bortfortolke grundlovens ord. Og der står så sagen parkeret indtil grundloven moderniseres.

I det udkast til en ny grundlov, jeg udarbejdede i 2003 – på grundlovens 50 års fødselsdag – har jeg helt udeladt bopælskravet. Det indebærer, at man har stemmeret, hvis man er dansk statsborger. En sådan regel er langt mere i takt med en nutidig opfattelse af demokrati.

Venlig hilsen

Niels Helveg Petersen

Hvad mener politikerne?

Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) har venligst skrevet et indlæg til “Giv mig min stemme tilbage” om sit syn på udlandsdanskernes manglende stemmeret (følger efter dette indlæg). Dermed tages der hul på en indlægsserie om politikernes holdning til spørgsmålet.

Op til valget vil du kunne læse om flere folketingskandidaters holdning til spørgsmålet her på bloggen. 

Tradition vs fornyelse

TV Avisen og TV2 Lorry har sat fokus på grænsegængernes manglende stemmeret i de seneste dage.   

I TV Avisens 18.30 udsendelse i lørdags sagde indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at problemet er “dødærgeligt”. ”Men når grundloven ikke rækker længere, end til at man kan være væk i to år, så kan jeg desværre ikke lave om på det”.

Den udlægning er Karen Hækkerup (S) og Helle Sjelle (K) ikke enige i. I et indslag i TV2 Lorry i dag siger Karen Hækkerup (S), at man har ”snorksovet i timen”. “Jeg er helt sikker på, at når vi får juristerne til at kigge på det, så finder man også en løsning. Hvor der er vilje, er der en vej”.

Helle Sjelle (K) ser gerne, at Øresundsregionen udvikler sig, og det kræver stemmeret til grænsegængerne. ”Hvis vi skal have folk til at flytte på tværs af sundet, så må vi sørge for, at der er rimelige forhold”, siger hun.

That’s the spirit!

Se indslag fra TV Avisen.

Se indslag fra TV2 Lorry.

Se fælles pressemeddelelse fra Karen og Helle.

Hvornår har man fast bopæl i riget?

Ifølge grundlovens §29 skal man have “fast bopæl i riget” for at have stemmeret til Folketinget. Men hvornår har man fast bopæl i riget?  

Har man fast bopæl hvis man:

• får job i EU-Kommissionen i Bruxelles og bliver hængende i flere årtier?

• bliver udstationeret til Vestas vindmøllefabrik i Kina og tager hele familien med sig?

• arbejder for Røde Kors og konstant er på farten verden rundt for at mindske sult og nød?

Ja, ifølge lov om valgret har man.

“Fast bopæl i riget” skal med andre ord ikke tages helt bogstaveligt, og så vidt jeg ved, blev fortolkningen senest blødt op i forbindelse med revisionen af lov om valgret i 2006.

Spørgsmålet er, om man kan bløde “fast bopæl i riget” endnu mere op, så det også kommer til at omfatte fx grænsegængere i Øresundsregionen.

Er der en juridisk ekspert til stede?